Fakta vedrørende projekt "HASLE UNGBO"

Som universitetsby og hjemby for andre højere læreanstalter har Århus gennem mange år haft et stort boligproblem for de unge studerende og med en nuværende venteliste på over 2000 boligsøgende blev der taget initiativ til opførsel af ungdomsboliger i umiddelbar nærhed af læreanstalterne.

Idemanden bag boligprojektet "HASLE UNGBO" Karsten Skjødt-Jakobsen har derfor, i nært samarbejde med kommunens embedsmænd, fundet de bedst egnede grunde i Århusområdet for opførelse af boliger for unge studerende.

Arkitektfirmaet T. Skovgaard Sørensens tegnestue A/S, der blandt meget andet, har stået for projekteringen af Scandinavian Center Århus, har sammen med bygherren stået for udarbejdelsen og disponeringen af projektet.

Med en placering på et pragtfuldt stort naturskønt område på Bronzealdervej i Hasle er der kun ca. 4 km til Universitetet og kun ca. 2½ km til Handelshøjskolen / Ringgaden.

I området er der nærbutikker og kort afstand til store indkøbs-centre, samt gode busforbindelser til centrum.

Lejlighederne er rationelt indrettede og der er fokuseret meget på økonomi og miljø, med lavt energi-forbrug således, at de unge har råd til at bo godt.

Hver lejlighed er på ca. 32 kvm, har egen indgang og bad samt stort lyst og venligt opholdsrum med køkkenniche.

Byggeriet blev opført i gode og velkendte materialer, med bl.a. parketgulve, vedligeholdelseslette vinduer og døre i plast, samt indfarvede betonelementfacader med "kvadreopdeling".

Lejlighederne er i øvrigt udstyret med vaskemaskine, tørretumbler, køleskab, kogeplader og emhætte samt indbyggede skabe.